Peter Christian Reventlow

  Notater:

redaktør, politiker, forfatter - nogen art af boglig uddannelse fik han ikke efter folkeskolen, men i besiddelse af et umådeligt videbegær uddannede han sig ved egne studier ikke blot i ungdomsårene, men livet igennem og blev uden eksamen en meget vidende mand.
Biografi i Dansk Biografisk Leksikon 1979-1984 Chr. Reventlow

  Begivenheder i hans liv:

• Erhverv, 1881-1890. ⁴ ansat ved Bog- og Papirhandel i København

• Militærtjeneste, 1891-1893. ⁴ Løjtnant ved Kystartilleriet

• Erhverv, 1893-1901. ⁵ journalist, redaktør. Han havde i sine unge år beskæftiget sig lidt med journalistik og redigerede Vordingborg Avi s nogle måneder 1893 hvorefter han ledede Hjørring Amtstidende til 1897 da han blev redaktør af højrebladet Nordjylland i Ålborg. Han hørte til den fløj i højre der mente at en konservativ politik ikke kunne føres uden om bønderne og indså tidligt at højre burde overlade venstre regeringsmagten. Det bragte ham i modsætning til partiledelsen og 1901 måtte han fratræde redaktionen af Nordjylland

• Folketælling, 1 Feb. 1901. ⁶ Gugvejen 2, 2., Ålborg købstad
redaktør - hans kone Irma, husmor - deres børn Christian Ditlev Frederik - en tjenestepige

• Erhverv, 1901-1914. ⁵ redaktør - overtager redaktionen af det hensygnende Lolland-Falsters Stiftstidende i Nykøbing F. som en gruppe store jordbesiddere med tilknytning til de frikonservative skaffede ny kapital. Politisk holdt Reventlow sig uden for partierne og drev ved selvstændig dømmekraft og energisk indsats i lokale sager bladet frem og forpagtede det 1907 til han 1914 trak sig tilbage fra aktiv bladvirksomhed med et godt økonomisk udbytte

• Folketælling, 1 Feb. 1906. ⁶ Frisegade 21, Nyhøbing F. købstad
enkemand, redaktør og bogtrykker, Lolland Falster Stiftstidende - husbestyrerinde Johanne Olga Martins - hans søn Christian Ditlev - en tjenestepige

• -, 1906-1910. ⁵ valgt til folketinget som løsgænger i Maribokredsen. Han gik ind for et stærkt forsvar og meldte sig 1909 ind i det forhandlende venstres folketingsgruppe, tiltrukket af de synspunkter som N. Neergaards forslag til forsvarsordning var båret af

• Gift 2. gang: med Johanne (Joe) Olga Martins, 7 Jul. 1911, Frederiksberg Kirke, Københavns amt. ⁷
(30/8 1880 - 1967) hun virkede med usædvanlig energi i hjælpearbejdet for hjemvendende sønderjyske krigsfanger og sønderjydske børn, for dansk hjælp til krigshærgede lande, især Østrig og Ungarn og grundlagde og opbyggede Christianshavns vuggestue og daghjem 1927-35

• -, 1916-. ⁵ omfattende forfatterskab til op i 1940erne. Havde under første verdenskrig overvejende sympati for Tyskland og behandlede krigen og Versaillesfreden i en række skrifter: Krigsaarsager og Kampmaal, 1916, Krigen og vi, 1916, Rusland og Russerne, 1916, Kulturens Fallit, 1919, Folkenes Forbund og Danmark, 1920, Europas Selvmord , 1921, Radiofonien og Verdenssituationen, 1928, og Fra Versaillesfred til europæisk Elendighed, 1932. Tidligt så han at Versaillesfreden ville føre til genopblussen af tysk chauvinisme og påpegede den styrke og fare der lå i nationalsocialismen. Tiltalte den måske hans væsens krav om orden så afskyede og bekæmpede han den ud fra sit syn på friheden som den højeste nødvendighed.
Den anden side af hans forfatterskab prægedes i væsentlig grad af spørgsmål som meningen med livet, døden og universet. 1920 kom hans nutidsfortælling I Blinde, stærkt påvirket af buddhismen, 1924 Breve fra Skærsilden, forkyndende en udogmatisk Jesustro, 1927 Ideer og Mennesker, 1932 Asiatiske Tider og Mand, 1938 Af en Eneboers Betragtninger. Den enkelte og ... samt 1943 Hvad Buddha tærte om Livets Mening. En levende karakteristik af vennen L. V. Birck gav han i Bogen om Birck, 1944. l talrige artikler i blade og tidsskrifter bidrog han til den politiske og kulturelle debat, altid klart og hyppigt med bidende ironi. En ener var han, ensom vel nok på sine gamle dage, men frem skulle hans synspunkter. Efteråret 1940 udgav han Er Kaj Munk ,,Dansk Aandslivs Høvding"? et lille skrift der med udgangspunkt i den hyldest der var ydet Kaj Munk fra ,Rigsdag og Studenter, fra Kirke og Teater, fra Presse og Publikum" stillede det bidske spørgsmål ,hvad er det, man saaledes har krøbet paa Maven, logret med Halen og mimret med Munden for"? Svaret var absolut nedgørende for Munk og for publikum

• Folketælling, 5 Nov. 1930. ⁸ Amagerfælledvej 9, 2.th., København
forfatter, fhv. redaktør - hans kone Olga Johanne (Joe), husmor

• Bisættelse, 1954. fra Bispebjerg krematorium, ingen gejstlig medvirken

Peter gift med Irma Kromann, datter af Albert Hansen Boye Kromann og Ukendt, den 14 Maj 1897 i Marstal Kirke, Ærø, Svendborg amt.¹ (Irma Kromann blev født den 29 Nov. 1874 i Marstal sogn, Ærø herred, Svendborg amt, dåb den 18 Mar. 1875 i - Hjemmedøbt,⁹ døde den 8 Jul. 1903 i Nykøbing Falster sogn, Falster Sønder herred, Maribo amt og blev begravet den 13 Jul. 1903 på Marstal Kirkegård, Ærø ¹⁰.)