HANS Nielsen Chulenbrun

   Et andet navn for HANS var HANS Nielsen Kølenbrun.

  Notater:

Min 8x tipoldefar.
Han var en dygtig mand, egentlig embedsmand, men drev ved siden af også handel, navnlig med vin og korn. Han var en dygtig mand, som i mange måder var byen til gavn; han tog sig med iver af dens vandvæsen og var den, der virkede for, at byen 1649 fik Landstingsret; også for forlystelser sørgede han, idet han 1632 fik magistraten til at lade indrette en papegøjestang uden for Vesterport til at skyde efter. I Sankt Knuds Kirke findes et smukt med portrætter forsynet epitafium over ham og hans hustru. (" Odense Bys Historie", 1926, side 168, udgivet af H. St. Holbeck )
*
Han findes blandt mindetavlerne på Odense Rådhus over kendte odenseanere, der har haft betydning for Odense fra middelalderen og op gennem tiderne
(http://www.hcandersen-homepage.dk/odense-raadhus-hca.htm)

  Begivenheder i hans liv:

• -. ³ anses for at være immigrant, men hvorfra vides ikke

• -. ⁴ I et andragende til kongen 1646 oplyste han, at han i 36 år - altså siden 1610 - havde været i kongens tjeneste i adskillige bestillinger

• Erhverv. ⁵ ridefoged på Sankt Hans Kloster

• Erhverv, 1617-1621. ⁶ skriver på Dalum kloster og i hvert fald 1618-1621 på Odensegård. 1620-1621 hospitalsmester for Gråbrødre Hospital

• Bopæl, 1620. ⁷ i Odense, nævnes 1625-1626 "i Dalum", begge gange i forbindelse med varer leveret til Odensegård len

• -, 1625. ⁸ tilskødes en anpart i en gård i Vestergade, betalte 1626-1627 fæste af Davinde tiende, fik 1630 ekspektancebrev på den første ledige tiende i Odensegårds len som løn for sin bestilling, fik 1633 bevilling på Agedrup tiende men fik den 1639 ombyttet med kronens part af Tommerup uden fæste og afgift

• Barn begraves, 14 Mar. 1625. ⁹ hans lille, spæde barn, begravet i St. Knuds kirke, har bopæl i Vestergade

• Erhverv, 1626-1636. ¹⁰ landstingsskriver, blev afskediget, da han ikke kunne beklæde to retter

• -, 1626. ¹¹ nyder kongelig skattefrihed som landstingsskriver.

• -, 1627. ¹² skulle være kæmner men skaffede sig hurtigt en stedfortræder, selv om han skulle indestå for eventuelle mangler

• -, 1627-1634. rådmand i Odense

• -, Apr. 1628. ¹³ Christian IV udsteder under sit ophold på Dalum kloster licens til en række Odensekøbmænd, herunder Hans Nielsen Chulenbrun, til eksport af henimod 9.000 tønder korn, mod at de til gengæld skulle importere fornødenheder som humle, salt, jern og ammunition til Fyn og Lolland. Odensekøbmændene har formodentlig fortrinsvis benyttet Kerteminde havn.

• -, 1629-1630. ¹⁴ havde sammen med Fr. Ammerbach en krejert, der i krigstiden sejlede med krigsfolk efter Eiler Qvitzovs befaling og havererede. De førte en vidtløftig proces med Qvitzov om sagen og fik som erstatning den wolgastiske Pinas Fortunes.

• -, 1630. ¹⁵ Palle Rodsteen tiltalte Otte Knudsen [borgmester] for, at han som købmand for ham og Hans Nielsen havde ladet deres skib ligge for længe i Bergen, nemlig fra 7. aug. til 6 sept. - og ikke havde skilt dem ved deres gods og fisk, men skipperen Henrik Sthen undskyldte sig med dårligt vejrligt

• -, 1631. ¹⁶ borgmester Otte Knudsen Seeblad beskylder ham, dog omsonst, for at have tilegnet sig noget havejord med urette og går så vidt at man bestider at han er borger, eftersom han ikke drev borgerlig næring og havde kongens brev på at være fri for skat. Hans Nielsen gjorde opmærksom på sin årelange forbindelse med Odense, hvor han havde været bosat allerede som foged på Dalum og Odensegård; han havde aflagt borgered, havde siden 1626 været landstingsskriver, var bleven stadskaptajn, men var etnlediget, fordi ham skulle være kæmner; Han havde erhvervet stolestade i St. Knuds kirke. og vel havde han i 1628 fået kgl. bevilling at måtte bo i Odense fri for al borgerlig tynge, men han var dog bleven rådmand

• -, 1631. ¹⁷ fik sammen med Frederik Ammerbach lov til at lade den grøft fra byens rende og bæk oprydde og nyttiggøre og i 1632 får han lov til at lægge byens rende ind i hans gård i Vestergade på grund af besvær med at bringe byens poste og render til rette, og på lensmandens foranledning måtte borgmestre og råd bevilge ham Sveltekrogen med den motivering, at han havde lånt byen 40 rdl. Får 1634 tillagt en humlehave uden Vesterport og fik 1640 kgl. konfirmation på tilladelsen til at lægge en rende ind til sin gård

• -, 1632. ¹⁸ foreslog at der skulle opstilles en papegøjestang til brug ved fugleskydning uden for Vesterport, og magistraten besluttede kulant, at byens kasse skulle betale udgiften.

• -, 1634. ¹⁹ var som rådmand bisidder i Odense smedelav [smedelauget havde sit laugshus i Smedegade, var i 1623 blevet forøget med bøssemagere og seiermagere (urmagere) og der var dem i lauget, som endog forstod at støbe kirkeklokker, mange kirkeklokker støbt i Odense findes (1862) i kirkerne på landet]

• Erhverv, 1634-1651. ²⁰ borgmester i Odense, sammen med Fredderik Ammerbach 1634-1643, herefter eneborgmester i 7 år, til 1649

• -, 1634. ²¹ straks ved sin tiltræden omformede magistraten vægterordningen, som indtil da havde været borgerligt ombud. Borgerne blev pålignet en vægterskat og en fast vagtmester blev ansat med løn

• -, 1635. ²² ny hospitalsforstander for Gråbrødre hospital sammen med en Henrik Terkelsen

• -, Ca. 1637. ²³ lod indrette "et lidet skolehus"

• -, 1638-1639. ²⁴ drev handel og havde skib sammen med Frederik Ammerbach, solgte i 1638 sild og lyneborgsalt til Gråbrødre hospital. Havde samme år sammen med Henrik Westken i Lübeck fragtet et skib, som de i Kerteminde ladede med malt og boghvede, som skulle til Hull

• -, 1638. ²⁵ får sammen med to andre privilegium på at holde Rostockerøl tilfals i Odense, og det følgende år bevilling til at indrette en vinkælder i Odense med rhinskvin. Begge bevillinger tilbagekaldes i 1640

• -, 1638. ¹⁷ tilskøder hans svigerfar ham en gård strækkende sig fra Adelgade til byens grave og i 1640 får han skøde på en gård i Vestergade samt en have i Vindegade

• -, 1638. ²⁶ skænker byen en særdeles smuk sølvæske til at opbevare rådstuereglerne, hans navn findes på låget, desuden ses initialer og våben for 7 andre rådmænd

• Børn dør, Før 1640. ²⁷ 2 børn mere begravet i Skt. Knuds Kirke

• -, 1640. ²⁸ bevilget for sig og sin hustru en grav i St. Knuds kirke med hugne sten og mursten for 100 rdl., han havde tidligere begravet tre af sine børn der. Yderligere fik han den sten, som stod for kirken ved den dør, som går ind til St. Knuds kloster for 20 dlr.

• -, Aug. 1645. ²⁹ medunderskriver på stændermødet i København på Odense bys vegne en borgerstandserklæring, hvori man bebrejder den formuende adel, at den kaster byrderne over på de svage

• -, 1646. ³⁰ andragende til kongen om, at det ringe, som han havde forhvervet til sin alderdoms ophold havde han for det meste mistet i næst forleden fejde, idet det var frataget ham på bæltet.

• -. ³¹ i hans sidste leveår var hans økonomiske aktivitet og ved sin død havde han intet varelager, men en betydelig udlandsgæld

• -. ³² de ugunstige konjunkturer i midten af 1600-tallet sammen med stadig større mødeaktivitet som borgmester betød økonomiske vanskeligheder og ved sin død i 1651 efterlod han sin hustru til en usikker fremtid

• Skifte, 3 Jun. 1651. ³³ halvpart af hovedgård i Vestergade (hustruen ejer den anden part), en anden gård, 7 boder bag skolen, Sveltekrogen med påbygget hus, en have ved Sveltekrog, en humlehave i Vindegade, en anden humlehave i Vindegade, Kirkeløkken med fire agre på Hunderup mark og et stykke jordsmon i Kerteminde.

HANS gift med MAREN Povelsdatter, datter af POVL Olufsen og ELISABETH Jensdatter. (MAREN Povelsdatter blev født omkring 1604 i Dalum sogn, Odense herred, Odense amt,³⁴ døde i 1684 i Odense og blev begravet den 14 Okt. 1684 i Odense Skt. Knuds sogn, Odense amt ³⁵.)