Jens Peder Skou

  Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation, 4 Apr. 1937, Virring sogn, Sønderhald herred, Randers amt. ³

• Erhverv, 1938-. ⁴ tjenestekarl hos sin morbror Sven Ingvar

• Gift: med Asta Richardt, 3 Aug. 1946, Smerup sognefoged, Smerup sogn, Præstø amt. ⁵
(3/8 1925 - 15/2 2021) husassistent, født i Smerup sogn, datter af husmand Niels Peter Alfred Richardt og hustru Bodil Marie Bovtrup Christensen

• Erhverv, 1946. stud. agro. i København

• Erhverv, 1949-1954. ⁴ planteavlskonsulent i Hads Herreds Landboforening, Århus amt

• Erhverv, 1954-1959. ⁴ assistent ved Statens plantepatologiske Forsøg

• Uddannelse, 1960. ⁴ licentiat i mikrobiologi fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1979 dr. agro

• Erhverv, 1959-1992. ⁴ ansat ved Forsøgscenter Risø - 1972-73 professor ved RUC - 1965-1992 censor ved KVL

• -, 1998. udgiver sin slægts historie "Det står skrevet"

• Bisættelse, 3 Jul. 2018. Roskilde Østre Kirkegårds Kapel

• Nekrolog. ⁶ Djurslændingen Jens Peder Skou kom efter et ophold på højskole og landbrugsskole ind på Landbohøjskolen i 1945 og blev cand. agro. i 1948. Året efter blev han planteavlskonsulent i Hads Herreds Landboforening med bopæl i Odder. Han supplerede siden agronomuddannelsen med en licentiatgrad i mikrobiologi og kemi i 1959.
20 år senere forsvarede han sin doktordisputats om spirehæmmende bestråling af løg, kartofler og gulerødder.
Jens Peder Skou arbejdede i sine unge år som assistent ved Statens Plantepatologiske Forsøg. Efter en årrække som medarbejder i landbrugsafdelingen ved det nyoprettede Forskningscenter Risø med henblik på bestråling af fødevarer, udnævntes han i 1971 til professor i biologi på det nyoprettede Roskilde Universitetscenter. Det blev dog kun til et enkelt års ansættelse, da Jens Peder Skou ikke kunne forlige sig med den måde, universitetet udviklede sig på fagligt og politisk. Han vendte derfor tilbage til Risø, og det var her, han skrev sin afhandling.
Han deltog bl.a. i den store del af landbrugsafdelingens forskning, der gik ud på at finde sorte, der var resistente over for den frygtede fodsyge hos korn, men hans virke omfattede også sygdomme hos vilde bier på et tidspunkt, hvor man for alvor begyndte at 'tæmme' bier til bestøvning blandt andet af agurker i drivhuse. Under arbejdet med sygdomme hos vilde bier fandt Skou ikke mindre end 26 nye svampearter, og han fik opkaldt en helt ny svampeslægt efter sig, som nu på latin hedder Skoua.
Jens Peder Skou var cencor og medlem af professoransættelsesudvalget på Landbohøjskolen og var bl.a. formand for Nordiske Jordbrugsforskeres særlige udvalg for plantesygdomme.
Han publicerede omkring 100 videnskabelige artikler i danske og internationale tidsskrifter.
I 2000 udgav Jens Peder Skou ordbogen 'Danske navne på plantesygdomme og patogener'.
Indtil midten af 1980'erne var Skou folketingskandidat for Retsforbundet og sad 1973-1985 i partiets hovedbestyrelse.

Jens gift med Asta Richardt.